Mine faglige fritids-aktiviteter vedrører i særdeleshed krigsbørn – danske så vel som udenlandske.
Ved begrebet “krigsbarn” forstår jeg et barn født af en kvinde, hvis nation var besat/behersket af faderens nation på tidspunktet for undfangelsen.
Jeg giver foredrag om krigsbørns vilkår (se menu-punkt) og er aktiv i foreningsarbejde – både nationalt og internationalt. Udgangspunket er, at jeg selv er krigsbarn, i ovennævnte forstand.
Om nationalt foreningsarbejde
I 1997 hørte jeg om Danske Krigsbørns Forening (DKBF), der var oprettet i 1996. Jeg meldte mig ind, og via min interesse og mit engagement blev jeg i 1999 valgt ind i bestyrelsen. Senere har jeg stået for oprettelsen af foreningens hjemmeside og vedligeholder den stadig som webmaster.
Efter Landsmødet i 2006 blev jeg foreningens næstformand. Jeg fungerede på denne post til 2016, hvor jeg ikke genopstillede til bestyrelsen, men i stedet blev jeg DKBF’s internationale medarbejder.
Fra 2016-2018 var jeg projektleder for “Krigsbørnskaravanen”. http://www.krigsboern.dk → Karavanen
Danske Krigsbørns Forening på besøg hos den Tyske Ambassadør på ambassaden i Portland Tower 8. juni 2018. Se foto (Den tyske Ambassade)
Om internationalt samarbejde
BORN OF WAR international network
Igennem den norske forening for krigsbørn NKBF blev formanden for DKBF Arne Øland og jeg i 2001 inviteret til Berlin i forbindelse med overrækkelsen af “Willy Brandt Prisen” i Norsk-Tysk Willi Brandt Stiftelsen på Rathaus Schöneberg. Her deltog vi også i et Krigsbørns-seminar, hvor vi fik mange kontakter til forskere inden for området samt hørte om det årlige “Historiker-Treffen” i Landesarchiv i Berlin.
Siden 2000 har jeg som først sekretær og siden næstformand (2010-2016) i DKBF deltaget i dette årlige Historikertræf i Berlin. Det fandt typisk sted en mandag til onsdag i oktober måned. Senere er dette træf blevet udvidet med “Kriegskinder Forum” lørdagen før træffet, og siden 2009 med “BOWin”-møde om fredagen.
2019
I 2019 var jeg som Talskvinde for “BORN OF WAR international network” paneldeltager og medarrangør ved et arrangement i Felleshus, De Nordiske Ambassader i Berlin. Arrangementet indeholdt Film, Oplæg, Diskussion.
“Im Film »Wars Don‘t End« (2018) wird die Lebensgeschichte von fünf sogenannten »Deutschenkindern« erzählt: Kindern mit einer norwegischen Mutter und einem deutschen Vater, die während der Besetzung Norwegens durch Deutschland im Zweiten Weltkrieg geboren wurden. Nach Kriegsende begann für diese Kinder ein lebenslanger Kampf. Der Film zeigt, wie diese Kriegskinder – wie auch die heutigen Kriegskinder – für die Sünden ihrer Mütter und Väter bezahlen mussten”
Link til arrangementet: Arrangement Eine Veranstaltung von Born of War international network
I 2017 udgav “BORN OF WAR international network” (BOW i.n.). bogen: “BORN r OF WAR- VOM KRIEG GEBOREN. Europas verleugnete Kinder “, hvor jeg er medforfatter.
Ch. links Verlag, Berlin. (Link)
Bogen blev flot præsenteret i De Nordiske Ambassaders Felleshus i Berlin 23. november 2017, hvor Thorleif Blatt, Norge, Tuula Sippola, Finland samt jeg var paneldeltagere. Moderator: Forfatter Gisela Heidenreich, Tyskland. (Link)
I 2009 var jeg i Berlin, som næstformand i Danske KrigsBørns Forening (DKBF), med til at danne det europæiske netværk “BORN OF WAR international network” (BOW i.n.). http://www.bowin.eu/ Netværket består af krigsbørnsforeninger fra Danmark, Norge, Finland, Holland, Tyskland, Frankrig og Bosnien. Jeg er siden 2015 Talskvinde for BOW i.n. og deltager bl.a. i Netværkets træf hvert år i oktober i Berlin.
…..